Positivitet omkring tankmarkedet frem mod 2025
Øget efterspørgsel efter råolie kan give et løft i det kommende år.
I begyndelsen af december var den gennemsnitlige indtjening for råolietankere omkring 36.000 dollar per dag. Suezmax- og Aframax-segmenterne har vist sig at være de mest robuste. Sæsonmæssige forbedringer, som normalt styrker fjerde kvartal, har endnu ikke haft fuld effekt. Alligevel estimerer skibsmæglerhuset Fearnleys, at der kan komme en potentiel rateforhøjelse i første kvartal, drevet af sæsonmæssige skift – hvilket giver et mere optimistisk outlook for de kommende måneder.
OPEC+ har besluttet at forlænge sine produktionskutt frem til marts 2025, hvilket afspejler en forsigtig tilgang til at balancere markedet. Det forventes, at en gradvis ophævelse af disse kutt i marts vil have en positiv effekt på tankermarkedet.
På trods af, at man ikke har nået de højder, der blev registreret i samme periode sidste år (fjerde kvartal), har 2024 været et positivt år for tanksektoren samlet set, drevet af stærk vækst i kinesisk import. I november steg kinesisk import af råolie via søvejen med 3 % i forhold til måneden før, til anslået 9,9 millioner tønder per dag. Dette svarer til en stigning på 8 % sammenlignet med samme periode året før, ifølge Clarksons.
Kinesisk eksportvækst afgørende for et lovende 2025
Lavere priser på råolie fra Mellemøsten har opmuntret til opbygning af lagerbeholdninger, hvilket har støttet denne vækst. Derudover steg kinesisk eksport af raffinerede produkter med 30 % fra måned til måned, til 0,9 millioner tønder per dag, hvor især benzineksporten steg, da raffinaderierne maksimerede profitten forud for ændringerne i eksportskattereglerne, som trådte i kraft i december.
Ser man fremad, viser råolietankermarkedet lovende udsigter for 2025. Efterspørgslen efter råolie forventes at vokse med 2,3 %, mens flådevæksten begrænses til kun 1,2 %, ifølge Clarksons. Denne gunstige balance mellem udbud og efterspørgsel kan skabe grundlag for stærkere indtjening og et velafbalanceret marked, som giver et positivt fundament for det kommende år.
Source: Clarksons research
EU og USA strammer sanktionsreglerne mod russisk eksport
52 nye fartøjer på sortlisten
Den seneste måned har der været en markant stigning i sanktioner rettet mod russisk olie og maritim aktivitet, da vestlige regeringer intensiverer det økonomiske pres på Rusland som følge af krigen i Ukraine. Ifølge Tradewinds har EU sat 52 nye skibe på sin sortliste, hvilket bringer det samlede antal russisk-tilknyttede fartøjer sanktioneret af EU op på 79. Disse skibe – som transporterer olie, våben og korn – er en del af EU’s strategi for at forstyrre Ruslands “skygge-marked”, som bidrager til at omgå de eksisterende sanktioner.
De nyligt sanktionerede skibe inkluderer 42 råolie- og produkttankere, 7 LNG-fragtfartøjer og 3 lastskibe af disse skibe er allerede blevet sanktioneret af USA og Storbritannien. EU’s tiltag retter sig også mod kinesiske selskaber, der leverer dronedele til Rusland, som en del af en bredere håndhævelsesstrategi.
USA indfører strengere sanktioner – usikkerhed om deres varighed
Samtidig forbereder USA endnu strengere sanktioner mod russisk olieeksport. Ifølge Bloomberg vil disse sanktioner sandsynligvis være rettet mod flåder, der transporterer russisk olie. Selvom detaljerne endnu ikke er bekræftet, har tiltagene til formål at øge det økonomiske pres på Moskva.
For tankermarkedet kan disse sanktioner være positivt. En reduktion i russisk olieeksport kan føre til øget efterspørgsel efter tankskibe, især hvis olie fra regioner som OPEC eller Atlanterhavsbassinet skal dække hullet. Denne ændring kan føre til højere fragtrater og øget markedsaktivitet, hvilket vil være fordelagtigt for tankskibsoperatører, efterhånden som de globale shippingdynamikker justeres.
Source: tradewindsnews
Positive nyheder for grøn ammoniak
Stærk vækst i VLGC-markedet og IMO-godkendelse af ammoniak som skibsbrændstof
VLGC-markedet (Very Large Gas Carriers) oplevede en markant vækst i december, med fragtpriser, der steg betydeligt. Denne stigning skyldes en reduceret tilgængelighed af skibe og en stigende præference blandt befragtere for større fartøjer, hvilket signalerer robuste efterspørgselsdynamikker i sektoren.
Samtidig tager industrien store skridt mod dekarbonisering. IMO (International Maritime Organization) har for nylig godkendt retningslinjer, der muliggør brugen af ammoniak som brændstof for skibe, i overensstemmelse med organisationens mål om netto-nul-udslip inden 2050. Ammoniak tilbyder et kulstoffrit alternativ, når det produceres fra grønne brintkilder. De nye retningslinjer, som træder i kraft i juli 2025, inkluderer sikkerhedsforanstaltninger og regulatoriske ændringer for at lette implementeringen. EMF, med en flåde på tre Very Large Ammonia Carriers (VLACs), som leveres i 2027, er godt positioneret til at drage fordel af denne udvikling.
Nyt ambitiøst produktionsprojekt i Argentina
Som en langsigtet positiv faktor styrker Argentina sin rolle i den grønne energiomstilling. RP Global og GIZ udvikler et banebrydende projekt i landet, med målet om at producere 1,7 millioner ton grøn ammoniak årligt, drevet af 4,2 GW vindkraft. Projektet vil primært betjene det europæiske marked og skabe betydelig efterspørgsel efter specialiserede ammoniakfartøjer som VLACs. Initiativet støtter ikke kun Europas dekarbonisering, men fremhæver også Argentinas potentiale som en ledende eksportør af vedvarende energi.
Fremtidige muligheder for LPG- og ammoniakmarkedet
LPG-markedet kan stå overfor noget svagere forhold tidligt i 2025 på grund af flådevækst. Ifølge Clarksons forventes efterspørgslen dog at tage til senere på året. Inden 2026 er væksten i ton-mile for LPG og ammoniak anslået til 8,5 %, drevet af øget amerikansk eksportkapacitet og færre forstyrrelser i Rødehavet. Disse tendenser peger mod en lovende fremtid for både LPG- og ammoniakfragt.
2024: Et stærkt år for bilfragtmarkedet
Kina indtager rollen som verdens største eksportør: Trenden forventes at fortsætte
PCTC-markedet (Pure Car and Truck Carrier) har haft endnu et stærkt år i 2024, præget af høj indtjening, robuste fragtpriser og høj charteraktivitet. Volumenerne for bilfragt til søs har forblevet solide gennem året, efter den stærke genopretning efter COVID.
Kina har nu overhalet Japan som den største eksportør af biler til søs, med en vækst på 26 % i eksporten i år. I november eksporterede Kina i alt 548.600 biler, hvilket svarer til en vækst på 4,7 % sammenlignet med året før. Kinas eksport er oppe med 23 % i år, hvilket viser, at efterspørgslen efter kinesiske køretøjer stadig er stærk.
Langdistancefragt fra Kina har været en vigtig drivkraft for efterspørgslen på shipping, sammen med ændringer i handelsruter. Skibe der omrutes væk fra Rødehavet har øget efterspørgslen efter ”tonnemile” med omkring 7 %, da skibene tager længere ruter rundt om Afrika. Disse faktorer har bidraget til at opretholde bilfragtmarkedet i 2024.
Toldsatser giver bekymring – men forventes ikke at hæmme væksten i 2025
Selvom der er nogle udfordringer i horisonten, forventes de ikke at skabe betydelige forstyrrelser på markedet. EU har indført toldsatser på kinesiske elektriske køretøjer (EV), som udgør omkring 12 % af Kinas bileksport. Selvom dette kan dæmpe væksten i EV-segmentet, forventes kinesiske EV’er at bevare deres konkurrenceevne på grund af deres stærke prisfordel. I USA kan potentielle ændringer i handelspolitikken føre til nye toldsatser, men omfanget af deres indvirkning er stadig usikkert.
Fremtiden ser positiv ud. Væksten i kinesisk eksport og de udviklende handelsmønstre fortsætter med at støtte den langsigtede efterspørgsel efter bilfragtfartøjer. Selvom risici som normalisering af efterspørgslen, handelstold og geopolitiske forstyrrelser fortsat er til stede, har 2024 været endnu et bemærkelsesværdigt år for PCTC-segmentet og lægger et solidt grundlag for stabil præstation i de kommende år.
