Lukningen af Hormuzstrædet udløser den kraftigste ratestigning i LPG-markedet
IEA bekræftede i denne måned, at LPG er det olieprodukt, der er hårdest påvirket af uroen i Hormuzstrædet. Tallene understøtter vurderingen: Søbårne VLGC-transporter gennem strædet udgjorde 92% af Mellemøstens NGL-eksport og 34% af hele verdens LPG-transporter sidste år, hvor Asien modtog 97% af eksporten. Med de store operatørers manglende adgang er disse transporter i praksis ophørt. Baltic Exchange har som følge heraf suspenderet Ras Tanura–Chiba‑vurderingen (BLPG1) på grund af manglende konkrete chartringer. Selvom begrænset passage blev tilladt for skibe uden vestlig tilknytning, er markedet i realiteten gået i stå.

USA’s golfkyst fremstår som den primære eksportkilde
Forstyrrelsen har fremskyndet det skifte mod leverancer fra USA’s golfkyst, som allerede var undervejs. Houston-Chiba-ruten er blevet toneangivende, og tonnagen i Atlanterhavet opererer med høj udnyttelse, da asiatiske indkøbere har fundet alternative leverandører. Selv om VLGC-flåden fortsat er i betydelig vækst – med forventet vækst på 7% i år og en top på 16% i 2027, herunder 98 nybygninger i 2026 – ankommer disse nye skibe på et marked, hvor en stor del af den globale LPG-handel midlertidigt er fjernet fra det aktuelle udbud, hvilket delvist modvirker effekten af den nye tonnage.

Strukturel diversificering væk fra Mellemøsten tager fart
Den kortsigtede udvikling afhænger af, hvor hurtigt en løsning findes. En genåbning af strædet vil normalisere eksporten fra Mellemøsten, men samtidig frigive en ophobet mængde last. En længerevarende konflikt vil derimod fastholde forhøjet ton‑mil‑efterspørgsel som følge af omdirigering mod USA, men indebærer også en risiko for afdæmpet efterspørgsel i Asien. Det underliggende skifte i handelsmønstre er imidlertid allerede tydeligt. Indiens statslige raffinaderier har planlagt at øge LPG‑importen fra 7 % til 10 % af den samlede import, en udvikling der yderligere accelereres af den nuværende uro.

For EMF’s VLGC‑engagement fastholdes fokus på den langsigtede overgang mod ammoniak. Den aktuelle omstrukturering bidrager primært til øget diversificering snarere end at ændre den overordnede strukturelle retning.