Motorleverancer, bunkringsinfrastruktur og ordrer på nybygninger viser, at ammoniak bevæger sig fra pilotfase til implementering

Overgangen til ammoniak som maritimt brændstof tog et markant skridt frem i april, hvor flere hændelser understregede, at teknologien bevæger sig fra pilotstadiet til begyndende kommerciel anvendelse. De første dual fuel-ammoniakmotorer er nu undervejs, og etablerede rederier og motorproducenter – blandt andre Wärtsilä, Höegh Autoliners og Exmar – investerer i ammoniakklare skibe og fremdriftssystemer med levering i år og næste år.

På infrastruktursiden er bunkringsknudepunkter under bygning i Singapore, Egypten, Holland, Norge og Japan. CF Industries, Trafigura og TFG Marine har indgået en aftale om at udvikle lavemissions-ammoniak som maritimt brændstof med fokus på USA’s golfkyst og det nordvestlige Europa. Ifølge Clarksons Research er der på verdensplan afgivet ordre på 316 ammoniakklargjorte skibe. Et studie bestilt af WinGD og Envision Energy viser, at grøn ammoniak kan være konkurrencedygtig med VLSFO og LNG ved nuværende priser, med blot moderat støtte fra lovgivningen – et resultat, der ikke udelukkende gør investeringscasen miljørigtig, men også kommercielt bæredygtig.

Forstyrrelser ved Hormuz udfordrer ammoniakmarkedet og understreger behovet for diversificering af forsyning
Lukningen af Hormuzstrædet skabte kortvarig turbulens på ammoniakmarkedet, hvor benchmarkpriserne i det nordvestlige Europa steg med cirka USD 105 til USD 150 pr. ton i marts og april. Mellemøsten står for mere end en femtedel af den globale ammoniakproduktion, så påvirkningen var ikke ubetydelig. Markedet viste sig dog modstandsdygtigt, da det lykkedes købere at omlægge indkøbene til Nordafrika, Sydøstasien og USA’s golfkyst. Dette tyder på et modnet globalt handelsnetværk for ammoniak og en større diversificering af forsyningen, end produktionskoncentrationen ellers måtte tyde på. For investorer fremstår forstyrrelsen cyklisk snarere end strukturel, og den har begrænset effekt på ammoniakkens fremgang som skibsbrændstof.

Lovgivningen halter efter, men det kommercielle momentum tager til
IMO’s udsættelse af sit Net-Zero Framework, efter modstand fra USA og andre medlemslande, skaber usikkerhed om tidslinjen for global CO₂-prissætning og emissionskrav. Uden et klart prissætningssignal fra lovgiverside hviler udbredelsen af alternative brændstoffer i højere grad på økonomi og efterspørgsel. Fremskridtene inden for motorer, skibe, infrastruktur og leveringsaftaler viser dog, at ammoniak ikke længere er afhængig af én enkelt regulatorisk drivkraft. Tolv bunkringtests er gennemført ni forskellige steder, og komplette motortests viser, at skibene udleder 90-95 procent mindre. Panamakanalens indførelse af en ugentlig prioriteret passage for dual fuel-skibe, der kan sejle på ammoniak eller methanol, er en yderligere understregning af, at infrastrukturens operatører støtter den ammoniakklare tonnage.