USA og Iran nærmer sig en forlængelse af den aktuelle våbenhvile og en genoptagelse af forhandlingerne om en mere langsigtet løsning, også selvom spændingerne omkring Hormuz tager til. Parterne er principielt enige om at videreføre dialogen efter en første forhandlingsrunde i Pakistan uden konkret resultat, mens mæglere fortsat arbejder på at opnå kompromiser om centrale spørgsmål relateret til Hormuzstrædet og Irans atomprogram forud for udløbet af våbenhvilen fra den 7. april i næste uge.

Trods Trumps optimistiske udmeldinger er situationen omkring strædet fortsat spændt: USA blokerer for passage af iransk olie, mens Iran holder strædet lukket for øvrig trafik. Iran har advaret om, at en langvarig blokade vil blive opfattet som et brud på våbenhvilen, og landets hær har truet med at stoppe al import og eksport gennem Den Persiske Golf, Omanbugten og Det Røde Hav. Oliepriserne ligger fortsat højt, med Brent omkring USD 96 pr. tønde, cirka 33% højere end inden krigens begyndelse.

Splid mellem allierede gør en løsning sværere
Situationen kompliceres yderligere af voksende uenigheder mellem USA og dets allierede. USA har som udgangspunkt undladt at tage de europæiske partnere med på råd om konflikten, deriblandt om blokaden og ophævelsen af en embargo mod russisk olie. Storbritannien og Frankrig, der begge er kritiske over for krigen, forventes at afholde egne forhandlinger om genopretning af fri passage gennem strædet, mens de fleste allierede har afvist at deltage i den amerikanske blokade.

Saudi-Arabien presser samtidig USA til at ophæve blokaden af frygt for iransk gengældelse mod Det Røde Hav, et saudiarabisk eksportknudepunkt. For tankmarkedet udgør kombinationen af en skærpet blokade, splittet respons blandt NATO-landene og en forestående våbenhvilefrist den vigtigste risikofaktor på kort sigt for energihandlen på verdensplan. Et sammenbrud i forhandlingerne vil øge forstyrrelserne og risikopræmierne, mens en genåbning vil frigive opsparet efterspørgsel, men samtidig skabe nye prisjusteringer.