
Nye restriktioner i Kina skal begrænse handel med sanktioneret olie og hæve miljøstandarderne
Fra den 1. november vil terminaloperatører i Huangdao Havn, som er en af de travleste havne på verdensplan, i det østlige Kina håndhæve en strengere kontrol med ældre skibe og højrisikoskibe – herunder dem, der kan forbindes med handel med sanktioneret olie. Restriktionerne forbyder tankskibe over 31 år, skibe som anvender falske IMO-numre samt dem med udløbne sikkerheds- eller miljøcertifikater.
Analytikere vurderer, at tiltaget er en forebyggende reaktion på stigende amerikansk sanktionspres og miljøhensyn, men den samlede effekt på handlen ventes at være begrænset, da Huangdao spiller en mindre rolle i håndteringen af sanktionerede laster. Tiltaget afspejler dog en bredere tendens til skærpet kontrol med skyggeflådeaktiviteter i kinesiske havne.
Kilde: Reuters