Tankrater, skibsværdier og handelsruter har ændret sig markant siden 28. februar. Selv hvis konflikten nedtrappes, kan de ændrede handelsruter og længere sejlafstande fortsat få betydning for tankmarkedet.

Tankrater og skibsværdier er steget markant

Amerikanske og israelske angreb på Iran den 28. februar 2026 fik Iran til at lukke Hormuzstrædet. Før lukningen var strædet en af verdens vigtigste sejlruter for transport af både olie og gas.

Den begrænsede passage har siden ændret handelsruterne for begge markeder. Olie transporteres i større omfang ad alternative og længere ruter, mens asiatiske LPG-købere i højere grad har hentet deres forsyninger fra USA. Det har øget transportafstandene og betyder, at skibene er optaget i længere tid, hvilket har reduceret antallet af tilgængelige skibe og været med til at sende både tanker- og VLGC-raterne markant op.

VLCC-raterne er steget fra et gennemsnit på omkring USD 58.500 pr. dag i 2025 til omkring USD 230.000 pr. dag. Suezmax-raterne er steget fra ca. USD 58.000 til USD 179.000 pr. dag, og Aframax-raterne fra ca. USD 48.000 til USD 100.000 pr. dag.

Også VLGC-markedet er steget markant. På ruten fra Houston til Chiba er raterne steget fra USD 52.288 til USD 154.618 pr. dag.

De høje rater afspejles også i skibsværdierne. En fem år gammel VLCC vurderes nu til USD 157 mio. mod USD 120 mio. ved udgangen af 2025. For en fem år gammel Suezmax er værdien steget fra USD 80 mio. til USD 108 mio.

Det samlede prisindeks for fem år gamle tankskibe ligger 29% højere end for et år siden.

Længere sejlruter understøtter markedet trods lavere olieeksport

Clarksons forventer, at den søbårne eksport af råolie falder 5% i 2026, og at olieproduktionen i Mellemøsten falder 16%. Alligevel ventes ton-mile-efterspørgslen at stige 1,5%.

Forklaringen er de længere sejlruter.

Kun fem skibe passerede Hormuzstrædet den 25. august mod et gennemsnit på 15 om dagen over de foregående ti dage. Omladning af olie mellem skibe uden for strædet har samtidig bragt olietransporterne op på omkring 7 mio. tønder om dagen.

Saudiarabisk olie transporteres desuden nordpå til Sidi Kerir i Egypten, og omkring halvdelen af lasterne herfra i august blev sejlet til Asien via Kap det Gode Håb.

De ændrede handelsruter betyder, at olien transporteres over længere afstande. Skibene er derfor optaget i længere tid og ikke tilgængelige til nye laster. Det reducerer antallet af tilgængelige skibe og er med til at understøtte raterne.

Flere tankskibe er bestilt, men leveres først fra 2028

De høje rater og stigende skibsværdier har ført til flere bestillinger af nye tankskibe. I årets første otte måneder blev der kontraheret 508 nye olietankere mod 340 i hele 2025.

Næsten ingen af de nybestilte skibe bliver dog leveret før 2028. Det betyder, at den nye kapacitet kun i begrænset omfang vil påvirke markedet på kort sigt.

For investorer er det derfor vigtigt at skelne mellem de markedsudsving, der direkte skyldes konflikten, og de mere langsigtede konsekvenser af de ændrede handelsruter.

En aftale om Hormuzstrædet kan hurtigt ændre markedsforholdene og forkorte nogle af de nuværende sejlruter. Men længere handelsruter, mere end 1.000 sanktionerede tankskibe og få leveringer af nye skibe før 2028 kan fortsat begrænse antallet af tilgængelige skibe og understøtte både rater og skibsværdier ind i 2027.

Kilder: Bloomberg, Clarksons Research, CNBC, Kpler & MB Shipbrokers