Hvorfor dette er vigtigt – og hvad der fremover kan ske

Skyggeflåden – tankere, der fragter olie fra sanktionerede lande som Rusland, Iran og Venezuela – er blevet en central faktor på tankmarkedet. Fartøjerne, der ofte opererer uden tilsyn og med dårlig vedligeholdelse, udgør nu omkring 23% af verdens tankflåde. De fleste af skibene er ældre: Gennemsnitsalderen er 23 år, og halvdelen er over 20, hvilket gør dem langt mindre effektive end den compliant – lovlydige – del af flåden.

På det seneste har flere begivenheder skabt fornyet opmærksomhed om skyggeflåden. I denne uge greb Storbritannien ind over for 100 skibe og EU yderligere 189. I alt er 340 skibe i søgelyset for sanktionsramt transport. Samtidig har man oplevet spændinger i Østersøen, hvor Estland forsøgte at tilbageholde et fartøj med kurs mod Rusland.

I en tid med stadig hårdere indgreb og politiske forandringer er skyggeflådens fremtid central for markedet som helhed.

Hvad kan forandre sig i den kommende tid?

Flere mulige scenarier kan ændre skyggeflådens rolle:

• Traktat mellem USA og Iran: En aftale om atomvåben kan bringe iransk olie tilbage til legitim handel. Det vil mindske efterspørgslen efter skyggeflådetransport og tilsvarende øge efterspørgslen efter compliant fartøjer
• Fred mellem Rusland og Ukraine: Usandsynligt på kort sigt, men en fredsafale kunne flytte handel til compliantskibe, hvis sanktionerne lettes. Dermed vil russisk råolie og vareeksport kunne transporteres af den lovformelige flåde.
• Status quo: Skyggeflåden vil fortsætte sine aktiviteter, men møde øget pres fra myndigheder og stå over for en stadig mere risikabel drift.

Hvad sker der, hvis sanktioner ophæves som følge af fred mellem Rusland og Ukraine og afspænding mellem USA og Iran?

• En stor del af skyggeflåden vil blive udfaset, især ældre fartøjer, der ikke lever op til generelle krav
• Dette kan udhule den totale fartøjskapacitet kraftigt og medføre kraftigt efterspørgselspres på den tilbageværende flåde
• Mange fartøjer i skyggefåden er for gamle (gennemsnitsalder: 23 år) til at vende tilbage til lovformelig brug. De vil formentlig blive skrottet eller taget ud af drift (omkring halvdelen af skyggeflåden) 
• På kort sigt vil flådevæksten udvikle sig negativt, da de udgåede fartøjer ikke kan erstattes straks
• Efterspørgslen på råolietankere kan stige til det, der svarer til mellem 40 og 100 årlige Suezmax-laster (20-50 VLCC’er) afhængig af, hvor iransk olieeksport rettes hen – især hvis Asien og Europa igen bliver aftagere
• Sejlafstande for russisk råolie- og produkteksport vil falde, hvilket vil opvejes af forventet skrotning af saktionsramte fartøjer (se diagram fra Clarksons ovenfor)
• Nogle større olieselskaber har ganske vist meddelt, at de ikke vil chartre fartøjer, der har tilhørt skyggeflåden, men yngre og bedre vedligeholdte tankere fra segmentet kan realistisk set gøres compliant med tiden
• Efterspørgslen efter nybyggerier som erstatning for udgåede fartøjer kan vokse – især inden for råoliesegmentet
• Med tiden vil et mere stabilt og transparent tankmarked vise sig, med færre operationelle og juridiske risici. Inden da må der dog forventes en periode med højere rater for compliant tankere, hvis hovedparten af skyggemarkedet forsvinder!

Konklusion: Flest fordele i vente for det lovformelige marked
Skyggeflåden er blevet en central del af den globale olietransport, men dens fremtid afhænger nøje af globale politiske forhold. Hvad end det skyldes ophævelse af sanktioner eller hårdere indgreb fra myndighedernes side, kommer skyggeflådens rolle til at forandres kraftigt. Dette medfører først og fremmest mulige fordele for det lovformelige marked: mindre udbud og højere fragtrater.