Market news

Skyggeflåde og sanktioner i fokus

Shadow fleet and sanctions in focus-EMF-Martimefinance

Vigtigt at vide om skyggeflåden – i dag og fremover

Nye hændelser har endnu engang rettet opmærksomheden mod skyggeflåden. I denne uge har Storbritannien håndhævet sanktioner over for 100 skibe, og EU har fulgt op med yderligere 189 indgreb, hvilket bringer det samlede antal sanktionsramte skibe til over 340, der alle opererer i en gråzone. Samtidig er de geopolitiske spændinger stigende i Østersøen, hvor Estland har forsøgt at standse et skyggefartøj på vej til Rusland.
Med øget håndhævelse og konstante politiske udviklinger udgør skyggeflådens fremtid en central faktor for de grundlæggende markedsforhold.

Hvad kan ændre sig fremadrettet?
En række scenarier kan forandre skyggeflådens rolle:

  • Aftale mellem USA og Iran:En atomaftale kan genindføre iransk olie til den lovlige handel, hvilket vil mindske behovet for skyggeflåden og i stedet øge efterspørgslen efter lovformelige – compliant –
  • Fred mellem Rusland og Ukraine:Selvom dette virker usandsynligt på kort sigt, vil en lettelse af sanktionerne flytte volumen tilbage til den lovformelige flåde, da transport af russisk råolie og olieprodukter vil kunne overgå hertil.
  • Ingen væsentlige ændringer:Skyggeflådens aktivitet vil fortsætte, men den vil møde stigende regulatorisk pres og operationelle risici.


Hvad sker der, hvis sanktionerne ophæves?

En fred mellem Rusland og Ukraine og/eller en nedtrapning af spændingerne mellem USA og Iran vil få flere konsekvenser. Her er nogle centrale punkter:

  • En stor del af skyggeflåden – især ældre skibe – vil sandsynligvis forlade markedet.
  • Dette vil mindske udbuddet af lovformelige fartøjer og potentielt presse fragtraterne op.
  • Afhængig af hvor iransk olie eksporteres hen, kan efterspørgslen stige med det, der svarer til mellem 40 og 100 Suezmax-enheder, især hvis handlen igen fokuseres mod Asien og Europa.
  • Efterspørgslen efter nybygninger kan stige, især inden for råolietransport.
  • Nogle nyere skyggefartøjer kan vende tilbage til regulær handel.
  • Overgangen kan føre til højere rater samt mere stabile og gennemsigtige markedsvilkår.


Konklusion: Den lovformelige flåde kan høste gevinster

Skyggeflåden har udviklet sig til en central faktor i global oliehandel, men dens fremtid er i høj grad betinget af geopolitik. Uanset om det skyldes ophævelse af sanktioner eller øget håndhævelse af disse, vil dens rolle efter al sandsynlighed komme til at ændre sig markant. Det skaber primært positive udsigter for den compliant del af markedet – da udbuddet vil mindskes og fragtraterne stige.

Kilde: Clarksons, Tradewinds, Splash24/7

Tanker_fleet-EMF-Maritimefinance

Kilde: Clarksons

European
Maritime
Finance

About us

CVR 39635631

+45 55 55 70 00

info@maritimefinance.dk

AIFM-Licensed

European Maritime Finance A/S has an AIFM (Alternative Investment Fund Managers) licence and is regulated by the Danish Financial Supervisory Authority.

REG 23327

Auditor

Ernst & Young

Authorised Auditor

CVR 30700228

Auditor

Grant Thornton

Authorised Auditor

CVR 34209936

Denmark (HQ)

Kongens Nytorv 22,
1050 Copenhagen

Switzerland

Lausanne
Rue du lion d’Or 6,
1003 Lausanne
Switzerland

Zug
Blegi 3,
CH-6343 Risch-Rotkreuz
Switzerland

Norway

Haakon VII’s gate 1,

0161 Oslo

Sweden

Strandvägen 7A
11456 Stockholm