Med en række nye tiltag, der blev offentliggjort fredag, har USA tilføjet 14 skibe med forbindelse til iransk handel til sanktionslisten, mens EU forbereder sanktioner mod yderligere 43 skibe samt nye restriktioner på europæisk shipping, hvad angår transport af russisk råolie. I alt er 935 olietankere nu sanktionsramte – svarende til cirka 112 mio. tons dødvægt eller omkring 16% af den globale tankflådekapacitet. Det understreger, hvor markant sanktionerne påvirker flådeudbuddet og den globale oliehandel.
Sanktionsramt olie oplagres til søs
Sanktionsramt råolie oplagres i stigende grad offshore, efterhånden som købere skifter til ikke-sanktionsramte tønder. Det flydende lager af russisk og iransk råolie er vokset til omkring 58 mio. tønder mod blot 6 mio. tønder i begyndelsen af sidste år, hvilket mindsker tonnageudbuddet på det ikke-sanktionsramte marked og bidrager til, at olieprisen er steget med omkring 10% i løbet af de seneste to måneder. Mere end et dusin tankskibe med anslået 10-12 mio. tønder russisk Urals-olie er netop nu på vej mod Asien, hvilket understreger den igangværende omlægning af handelsstrømme mod Kina, mens Indiens efterspørgsel falder.
Kilder: Clarksons, MB Shipbrokers, gCaptain & TradeWinds
CVR 39635631
+45 55 55 70 00
info@maritimefinance.dk
European Maritime Finance A/S has an AIFM (Alternative Investment Fund Managers) license and is regulated by the Danish Financial Supervisory Authority.
REG 23327
Kongens Nytorv 8, 4th floor,
1050 Copenhagen,
Denmark
Lausanne
Rue du lion d’Or 6,
1003 Lausanne
Switzerland
Zug
Blegi 3,
CH-6343 Risch-Rotkreuz
Switzerland