Stigende olieeksport har endnu ikke ført til lavere tankrater, da omladninger, shuttletransporter og længere sejlruter fortsat lægger beslag på en betydelig del af tankflådens kapacitet.

Ifølge Kpler nåede eksporten af råolie og kondensat fra Golfen, når Iran holdes udenfor, op på cirka 16,5 mio. tønder dagligt i september. Det svarer til niveauet før krigen og er en markant stigning fra omkring 6 mio. tønder dagligt i marts. En del af eksporten transporteres dog via alternative rørledninger, mens trafikken gennem selve Hormuzstrædet fortsat ligger under det normale niveau.

Trods den stigende olieeksport ligger tankraterne fortsat på ekstraordinært høje niveauer. I ugen frem til 2. oktober nåede de gennemsnitlige VLCC-rater omkring USD 672.000 pr. dag, mens både Suezmax- og Aframax-markedet fortsat var præget af kraftige ratestigninger.

Nye transportmønstre presser tankkapaciteten og løfter raterne

Forklaringen på de fortsat høje tankrater skal især findes i de ændrede transportmønstre. Olieproducenterne benytter i stigende grad alternative rørledninger og shuttletransporter, hvor tankskibe laster olie i Golfen, sejler gennem Hormuzstrædet og omlader lasten til andre skibe uden for strædet.

Transporter, der tidligere kunne gennemføres direkte fra producent til modtager, kræver dermed flere skibe og ekstra håndtering. Omladninger medfører længere ventetider, mens øgede olietransporter fra Atlanterhavsområdet til Asien binder yderligere kapacitet.

Udviklingen påvirker flere skibsstørrelser. Større råolielaster fordeles i stigende grad på Suezmax- og Aframax-skibe, mens større produktlaster opdeles på mindre produkttankere. De gennemsnitlige spotrater for MR-produkttankere steg således med 30 % i sidste uge til omkring USD 64.000 pr. dag, hvilket er en fordobling i forhold til begyndelsen af september.

Udsigterne for tankmarkedet: Høje rater kan fortsætte

Tankraterne forventes fortsat at være understøttet af den begrænsede skibskapacitet, så længe shuttletransporter, omladninger og længere sejlruter lægger beslag på en betydelig del af flåden.

En mere permanent tilbagevenden til direkte transporter gennem Hormuzstrædet, kortere ventetider og flere rederier, der igen er villige til at besejle området, vil kunne øge den tilgængelige kapacitet og dermed lægge et nedadgående pres på raterne.

Kilder: BRS Shipbrokers, Clarksons Research, Kpler og MB Shipbrokers