Midtvejsvalget afslutter en pause i perioden op til valget, men resultatet vil ikke umiddelbart ændre USA’s politik over for Iran.

Hvorfor midtvejsvalget har betydning for krigen

Krigen mellem USA og Iran begyndte den 28. februar med amerikanske og israelske angreb på Iran. Konflikten blev et centralt tema i den amerikanske valgkamp, ikke mindst fordi den har medført markante stigninger i brændstofpriserne. Siden krigens begyndelse er benzinpriserne i USA steget med næsten 50 %.

Forud for midtvejsvalget den 3. november meddelte præsident Trump, at USA ikke ville gennemføre nye angreb på Iran inden valget, og at konflikten ville blive afsluttet umiddelbart efter valget.

Med midtvejsvalget overstået er der ikke længere de samme politiske hensyn, som hidtil har begrænset USA’s militære aktiviteter mod Iran. Amerikanske styrker gennemførte dog begrænsede angreb på den iranske ø Qeshm den 2. november. Ifølge amerikanske embedsmænd var der ikke tale om en genoptagelse af større militære operationer.

Hvad valgresultatet kan ændre – og hvad det ikke kan ændre

Resultatet af midtvejsvalget får ikke umiddelbar politisk betydning, da den nyvalgte Kongres først tiltræder i januar 2027.

Selv med et demokratisk flertal vil mulighederne for at bringe krigen til ophør være begrænsede. Præsidenten kan nedlægge veto mod lovgivning, der søger at begrænse de militære operationer, og det kræver et flertal på to tredjedele i begge Kongressens kamre at tilsidesætte et præsidentielt veto.

Et demokratisk flertal vil dog kunne føre til øget parlamentarisk kontrol med krigsførelsen. Det er fortsat usikkert, om dette reelt vil ændre USA’s politik over for Iran eller primært gøre det vanskeligere for Det Hvide Hus at handle.

Nogle politiske analytikere vurderer desuden, at et republikansk valgnederlag kan øge sandsynligheden for nye amerikanske angreb. Argumentet er, at præsident Trump, som ikke kan genopstille til endnu en præsidentperiode, vil have færre politiske hensyn at tage.

Betydningen for tankmarkedet

For shippingmarkedet bliver de kommende beslutninger i Washington vigtigere end selve valgresultatet.

Iran har tilbudt at genåbne Hormuzstrædet inden for to dage, hvis USA ophæver sin flådeblokade af iranske havne og lemper sanktionerne mod landet. En sådan aftale vil over tid kunne reducere den sikkerhedsrelaterede merpris på søtransport gennem området.

En genoptagelse af amerikanske angreb vil derimod øge usikkerheden. Iran har advaret om, at et eventuelt modsvar ikke vil være geografisk begrænset, og i oktober blev der registreret rekordmange angreb på handelsskibe med i alt 30 angreb.

Udviklingen i Time Charter-markedet afspejler allerede en forventning om en vis normalisering. I sidste uge lå den treårige Time Charter-rate for Suezmax-tankere på omkring USD 77.500 pr. dag, hvilket er mindre end halvdelen af den tilsvarende etårige rate.

En aftale vil fremskynde normaliseringen. Omvendt vil nye angreb forsinke den.

Kilder: Al Jazeera, CBS News, Clarksons Research, Gulf News, Punchbowl News, The National