Lukningen af Hormuzstrædet presser skibe mod Atlanten og løftede tankindtjeningen i april

Tankmarkedet i april blev domineret af lukningen af Hormuzstrædet. Med Den Persiske Golf reelt lukket nåede indtjeningen for råolietankere niveauer, der ikke er set i årevis. Drivkraften var ikke en generel vækst i efterspørgsel, men en markant geografisk forskydning: Med stort set ingen transporter fra Mellemøsten befandt de begrænsede globale fragtmængder sig i havne ved Atlanterhavet, især USA, hvor tonnageudbuddet var beskedent.

Omkring 90 VLCC’er, svarende til cirka 13 procent af den aktive flåde, sejlede derfor mod vest i forventning om en længerevarende lukning, hvilket øgede antallet af VLCC’er i Atlanten til rekordhøje 65 skibe. For rederier, der sikrede chartringer i den mest pressede periode, var afkastet exceptionelt højt. Men det underliggende signal handlede om positionering og kapacitetsmangel – ikke et strukturelt løft i efterspørgslen.

Våbenhvile skaber risiko for prisjusteringer; VLCC’er er mest udsatte for korrektioner
Våbenhvilen fra den 7. april mellem USA, Israel og Iran forbedrede i første omgang de kortsigtede forventninger til tankraterne. Situationen er dog fortsat uafklaret, da en blokade af Hormuzstrædet fra begge sider nærmest har forhindret al tanktrafik gennem farvandet. Iran meddelte kortvarigt den 17. april, at strædet var åbent, og forhåndschartringer til forhøjede rater tydede på en mulig tilbagevenden for transport gennem Golfen. Denne genåbning blev dog kortvarig, og uroen bidrager fortsat til et stærkt tankmarked.

Med begrænset adgang til Golfen er flere råolietankere nu omdirigeret til Atlanten, hvilket har medført en vis afmatning i raterne dér. Samlet set forbliver markedsforholdene dog stærke, underbygget af ændrede handelsmønstre og robust efterspørgsel. Tankraterne forventes at forblive høje, selv med en vis normalisering, afhængigt af hvor hurtigt skibe vender tilbage til Golfen, og eksportstrømmene genoprettes.

Normalisering af rater sandsynlig, men strukturelt fortsætter medvinden trods uro
OPEC+ er fortsat ved at afvikle sine produktionsnedskæringer: Mere end 2 millioner tønder pr. dag er blevet tilføjet markedet siden starten på den gradvise tilbagerulning, hvilket konkret gavner udnyttelsen af råolietankere. Amerikansk råolieeksport nåede et nyt rekordniveau i løbet af måneden, da købere i Østen, som normalt køber råolie fra Golfen, var nødt til at finde alternative leverandører – en udvikling, der næppe vil vende tilbage til tidligere tilstande, selv efter en genåbning af Hormuz, da infrastrukturen vil tage tid at genopbygge.

Samtidig meddelte De Forenede Arabiske Emirater i slutningen af april, at de vil forlade OPEC/OPEC+ den 1. maj med henvisning til nationale interesser og et ønske om at imødekomme markedets efterspørgsel. Beslutningen følger stigende spændinger, da landet har investeret massivt i at øge produktionskapaciteten til 5,0 millioner tønder pr. dag inden 2027 – betydeligt over dets nuværende kvote på 3,447 millioner tønder pr. dag.

Beslutningen forventes med tiden at medføre højere olieproduktion og eksportmængder. Den kan også udløse spekulation om, hvorvidt andre medlemmer vil genoverveje deres medlemskab. Samlet set vurderes dette at øge efterspørgslen efter tanktonnage på kort til halvlangt sigt, efterhånden som mere olie produceres og transporteres til globale markeder.