Hormuzkrisen er tilbage på fuldt blus – geopolitisk risiko løfter usikkerheden i shippingmarkederne

Fra deeskalering til fornyet forstyrrelse

Juli begyndte med forsigtig optimisme, efter at Islamabad-aftalen i juni etablerede en midlertidig våbenhvile mellem USA og Iran. Skibstrafikken gennem Hormuzstrædet var gradvist ved at normalisere sig, olieeksporten fra Golfen steg igen, og oliepriserne faldt tilbage.

Den udvikling blev dog kortvarig. Inden for få uger brød aftalen sammen, og konflikten eskalerede igen. Iran genoptog angreb på kommerciel skibsfart, mens USA gennemførte angreb mod iransk militær- og havneinfrastruktur og genetablerede sin maritime blokade. Begge parter erklærede herefter våbenhvilen for ophørt.

Situationen blev yderligere forværret, da et iransk missilangreb mod en amerikansk base i Jordan kostede to amerikanske soldater livet, hvilket udløste nye amerikanske gengældelsesangreb – denne gang også rettet mod havneinfrastruktur.

Ved udgangen af juli var antallet af skibspassager gennem Hormuzstrædet igen faldet til omkring 95 % under normale niveauer. Omkring 410 skibe var fortsat strandet i området, mens cirka 6.000 søfarende stadig befandt sig i Golfen.

Houthi-angreb og skærpede EU-sanktioner udvider risikobilledet

Konflikten er ikke længere begrænset til Hormuzstrædet. De iransk-støttede Houthi-styrker har annonceret en maritim blokade af saudiarabiske havne og truer dermed eksportkorridoren via Yanbu ved Det Røde Hav – en rute Saudi-Arabien i stigende grad har anvendt som alternativ til Hormuz.

De første indikatorer peger allerede på et fald i skibstrafikken gennem Suezkanalen via Det Røde Hav.

Samtidig er situationen i Sortehavet blevet forværret. Olieudskibninger fra CPC-terminalen ved Novorossijsk er midlertidigt indstillet efter angreb, hvilket har fået Kasakhstan til at reducere olieproduktionen.

Også på sanktionsområdet er presset øget. EU vedtog den 23. juli sin 21. sanktionspakke mod Rusland, som markerer en væsentlig skærpelse af håndhævelsen. For første gang får medlemslandene mulighed for at beslaglægge og sælge olie ombord på opbragte skibe fra den såkaldte skyggeflåde. Samtidig rettes sanktionerne mod de forsyningsskibe, der udfører bunkring af sanktionerede tankskibe til søs.

Diplomati bliver afgørende for markedsudviklingen

Den 27. juli indvilligede USA i midlertidigt at sætte yderligere angreb mod Iran på pause for at skabe plads til diplomatiske forhandlinger, mens den omanske mæglingskanal fortsat er aktiv.

Den hurtige etablering af våbenhvilen i juni viste, at en deeskalering kan ske relativt hurtigt, når begge parter har incitament til det. Lykkes forhandlingerne, kan Hormuzstrædet genåbnes, og fragtmarkederne normaliseres forholdsvis hurtigt.

Mislykkes de diplomatiske bestræbelser, vil en fortsat lukning af Hormuz kombineret med Houthi-forstyrrelser i Det Røde Hav og begrænsede olieudskibninger fra Sortehavet udgøre den mest omfattende samtidige forstyrrelse af de globale energitransportruter siden krisens begyndelse.

For shippingsektoren indebærer udviklingen fortsat en række potentielt positive markedsudfald. Længere sejlruter som følge af omdirigeringer, højere fragtrater og øget flådeudnyttelse vil alle kunne understøtte indtjeningen hos rederierne og dermed skabe et fortsat gunstigt marked for skibsejere.

Kilder: Clarksons Research, CNN, EU-rådet, Lloyd’s List Intelligence, Reuters & Straits.live