Sanktioner, ruteomlægninger og vedvarende illegal handel præger efterspørgslen året ud
Indiens afkald på russisk råolie mindsker udbuddet
Nye amerikanske sanktioner mod Rosneft og Lukoil får indiske raffinaderier til at mindske importen af russisk råolie, hvilket reducerer udbuddet af ikke-sanktionsramt tonnage og øger indtjeningen. De flydende lagre af råolie voksede markant i oktober som følge af ruteomlægninger, og Indien køber nu mere fra USA’s golfkyst, Irak og Emiraterne. De længere sejlruter øger ton/mil-indtjeningen og mindsker samtidig behovet for skyggeflåden, hvilket gavner raterne for konventionelle VLCC- og Suezmax-skibe.
Iransk eksport til Kina fortsat stor trods sanktioner
Irans råolieeksport til Kina ligger fortsat over 2,5 mio. tønder per dag, selv efter at Malaysia har lukket sin primære ship to ship-havn, et anlæg, der er indrettet til overførsel mellem skibe. Overførslerne er blot flyttet offshore, og listen over skibe, der bruges til dette, er nu vokset til 170. Med voksende iransk eksport kan Kina, trods sanktionerne, hente råolie fra Iran frem for fra USA eller Afrikas vestkyst. Det vil kunne medføre kortere sejlafstande og en svagt negativ effekt på tankmarkedet.
Kilder: Clarksons & TradeWinds