Manglende forsyning ved knudepunktet reducerer akut det globale tankerudbud
Marts var præget af én ekstraordinær begivenhed: den faktiske lukning af Hormuzstrædet efter amerikanske og israelske luftangreb på Iran den 28. februar. I begyndelsen af marts erklærede iranske styrker strædet lukket og gennemførte angreb på skibe, der forsøgte at passere. Trafikken blev reduceret til et minimalt niveau, med kun få tankskibe sammenlignet med normale niveauer. VLCC, Suezmax, og LR2/Aframax-skibe har siden slutningen af februar i vidt omfang været ude af stand til at passere, mens fragtrater på centrale ruter fra Mellemøsten er steget fra omkring USD 3 pr. tønde ved årets start til cirka USD 11 pr. tønde.

Indtjeningen i Atlanterhavet stiger, mens indeksrater ved Den Persiske Golf når ekstraordinære niveauer
Baltic Exchanges MEG-Kina VLCC-indeks nåede et rekordniveau på omkring . USD 424.000 pr. dag og overgik tidligere niveauer. Disse niveauer blev dog generelt vurderet som uholdbare, da transporterne  i praksis ikke kunne gennemføres. Markedets aktører fokuserede i stedet på ruter over Atlanterhavet, hvor VLCC-indekset på Vestafrika-Kina-ruten steg kraftigt til omkring USD 264.500 pr. dag og USA’s golfkyst-Kina til omkring USD 155.000 pr. dag, hvilket afspejler reel transportaktivitet. Samtidig var anslået 6–7% af den globale råolietankflåde fanget i Den Persiske Golf, mens delvise ruteomlægninger  mindskede udbuddet af tonnage og understøttede raterne på de aktive markeder.

Lovende diplomatiske tegn sidst på måneden, men markedets strukturelle styrke er uafhængig af udfaldet
Defence Intelligence Agency vurderede først, at Iran kunne holde passagen lukket fra én til seks måneder, men mere lovende diplomatiske tegn viste sig i slutningen af marts, hvor Trump antydede, at der havde fundet “meget produktive” drøftelser sted, ledsaget af en midlertidlig pause i luftangreb mod iransk energiinfrastruktur. En genåbning vil normalisere Mellemøst‑raterne, men den bredere markedseffekt ventes at holde ved. Ruteomlægninger og et fortsat begrænset flådeudbud skaber ineffektivitet, som understøtter indtjeningen og strukturelt favoriserer moderne, ikke‑sanktionsramt tonnage.