Lukningen af Saudi-Arabiens East-West-rørledning øger olieeksporten gennem Den Persiske Golf, mens europæiske raffinaderier i stigende grad må hente råolie fra Atlanterhavsområdet. Det øger efterspørgslen efter Suezmax- og Aframax-tankskibe.

Saudi-Arabien mister en vigtig alternativ eksportrute til Hormuzstrædet

Saudi-Arabien har igen måttet ændre sine eksportruter for råolie. Den 10. september medførte droneangreb fra Irak en lukning af East-West-rørledningen, der er Saudi-Arabiens vigtigste forbindelse mellem Den Persiske Golf og Det Røde Hav uden om Hormuzstrædet.

Angrebet har afbrudt størstedelen af den daglige olietransport på omkring 4 mio. tønder gennem rørledningen til Yanbu.

Samtidig har houthierne intensiveret deres angreb på saudiske mål og erklæret, at de vil blokere saudiske skibe i Det Røde Hav. Det skaber yderligere usikkerhed om Saudi-Arabiens olieeksport via Yanbu.

Aramco har uformelt oplyst flere asiatiske raffinaderier, at lastningerne i Yanbu muligvis snart kan genoptages. Aramco har dog endnu ikke bekræftet oktoberleverancerne til sine europæiske kunder med faste leveringsaftaler.

Til gengæld er olietransporten gennem Hormuzstrædet gradvist stigende. Ifølge US Central Command har olietransporterne i de seneste uger nået det højeste niveau i seks måneder, understøttet af minerydning og amerikansk flådebeskyttelse.

Ændrede olieruter øger efterspørgslen efter Suezmax- og Aframax-tankskibe

Med begrænsede eksportmuligheder via Det Røde Hav er Saudi-Arabien i stigende grad afhængig af olieeksport fra Den Persiske Golf.

VLCC-tankskibe transporterer råolien gennem Hormuzstrædet til Omanbugten, hvor lasten overføres til andre tankskibe, som sejler olien videre til bestemmelsesstedet. Det øger behovet for Suezmax- og Aframax-tankskibe, som begge er segmenter, EMF har investeret i.

Udviklingen påvirker også markedet uden for Golfen. Europæiske raffinaderier, der normalt modtager saudisk råolie under faste leveringsaftaler, må i stigende grad hente olie fra Atlanterhavsområdet. En stor del af disse transporter er velegnede til Suezmax- og Aframax-tankskibe.

Samtidig betyder den begrænsede tilgængelighed af VLCC-tankskibe, at befragterne i stigende grad fordeler større olielaster på mindre tankskibe.

De étårige timecharterrater er derfor steget til omkring USD 130.000 om dagen for Suezmax og USD 75.000 om dagen for Aframax, mere end det dobbelte af niveauerne i 2025.

Den diplomatiske udvikling får samtidig betydning for markedet. På tidspunktet for udarbejdelsen af denne opdatering er der mulighed for et møde mellem USA’s og Irans præsidenter under FN’s Generalforsamling i New York, der løber frem til den 28. september.

En normalisering af trafikken gennem Hormuzstrædet kan gradvist reducere det ekstra behov for tankskibskapacitet. Fortsætter spændingerne derimod, kan de ændrede transportruter fastholde efterspørgslen efter Suezmax- og Aframax-tankskibe på et højt niveau.

Kilder: Bloomberg, BRS Shipbrokers og Clarksons Research