Den ukrainsk-russiske krig, Houthi-uro og amerikansk politik påvirkede markedet

Geopolitiske begivenheder satte deres tydelige spor i august og skabte både risici og muligheder for shippingbranchen. I Mellemøsten optrappede Houthi-bevægelsen deres trusler mod skibe med forbindelse til Israel og forværrede dermed den uro, der siden 2023 har påvirket trafik i Rødehavet og Adenbugten. Mange ejere vælger derfor at omlægge deres ruter via Kap Det Gode Håb, hvilket øger sejlafstandene og mindsker udbuddet af skibe.

Trump modstander af IMO’s klimatraktat
I USA har præsident Trump fornyet sin kritik af IMO’s nuludledningsplan, som han betegnede som en “verdensomspændende CO₂-afgift”, mens han truede med modforanstaltninger mod deltagende nationer. En amerikansk afvisning kan ifølge analytikere svække IMO’s autoritet og forsinke den internationale implementering af nye brændstofkrav og CO₂-prissætning fra 2027. Det øger usikkerheden omkring tempoet for indførelsen af de nye regler, selv om skibsejere og befragtere fortsat påpeger, at grøn omstilling er en nøgle til at bevare konkurrencedygtighed.

Ukraine-fredsforhandlinger har implikationer for markedet
Desuden tiltrak diplomatiske udviklinger mellem USA, Rusland og Ukraine sig opmærksomhed. Trumps møder med både Putin og Zelensky i Alaska satte igen fokus på fredsforhandlinger. Markedet overvejede muligheden for, at fremskridt kunne føre til, at sanktioner mod Rusland lempes – hvilket vil føre til større globalt udbud.

Hvis krigen mellem Rusland og Ukraine skulle slutte, og sanktionerne mod russisk olie blev ophævet, ville det presse tankmarkedet kraftigt i vejret. I dag transporteres de fleste af Ruslands ca. 5 mio. dagligt eksporterede tønder via den såkaldte “skyggeflåde” af ældre tonnage, der opererer uden for det lovlydige marked og som regel ikke under vestlig myndighedskontrol. En fredsaftale ville sende den eksport tilbage i retning af den lovlydige flåde.

Den forandring ville skabe øjeblikkelig vækst i efterspørgslen på moderne, lovlydig tonnage, mens udbuddet af disse skibe ville forblive det samme. Resultatet ville formentlig være mangel på tankere til rådighed, især inden for Aframax- og Suezmax-segmenterne, der anvendes ivrigt til handel med Rusland. Med begrænset kapacitet på værfterne, lange leveringstider for nybygninger (typisk 2-3 år) og en historisk kort ordrebog kan det udløse en periode med høje indtægter i tanksektoren.

Dog vurderer vi fortsat, at en fredsaftale trods fornyede diplomatiske drøftelser ikke er sandsynlig på kort sigt, og krigen må forventes at fortsætte i nogen tid.