Våbenhvilen fra 7. april åbner en diplomatisk vej, men strædet forbliver fysisk lukket det meste af måneden

April måneds geopolitiske billede var præget af gnidningen mellem diplomatiske landvindinger og den faktiske situation på havet. En to uger lang våbenhvile, der blev indgået den 7. april mellem USA, Israel og Iran, udgjorde den første reelle mulighed siden konfliktens begyndelse for at genåbne Hormuzstrædet. Før udmeldingen var 187 lastede tankskibe med anslået 172 millioner tønder råolie og raffinerede produkter fanget inde i strædet, ifølge skibstrackeren Kpler.

Oliemarkederne reagerede kraftigt: Brent og WTI faldt fra topniveauer omkring henholdsvis USD 110 og USD 115 pr. tønde, selv om priserne fortsat lå væsentligt over niveauerne før konflikten. Det første skib passerede angiveligt strædet den 8. april, og iranske statsmedier bekræftede passagen. Situationen i farvandet forbedrede sig dog ikke væsentligt i de følgende uger. Iran forlangte, at passage gennem Hormuz skulle aftales med landets væbnede styrker, hvilket indebar brug af en fastlagt rute, mens USA opretholdt en formel flådeblokade mod skibe på vej til og fra iranske havne.

Dobbelt blokade og spændinger mellem allierede vanskeliggør normalisering
Det mest karakteristiske ved den geopolitiske situation i april var fremkomsten af en dobbelt blokade. USA fortsatte med at håndhæve sin flådeblokade og tilbageholdt to iranske VLCC’er, der forsøgte at omgå blokaden, mens Iran samtidig fastholdt sin egen lukning af strædet for størstedelen af den internationale shippings vedkommende. Iran understregede sin kontrol den 17. april, hvor kanonbåde åbnede ild mod to fragtskibe i farvandet – en optrapning, der signalerede, at en snarlig fredsaftale var usandsynlig. Et sted mellem henholdsvis 13 procent og 5 procent af den globale olie- og gasforsyning var fortsat fjernet fra markedet.

Tidslinjen for en løsning er fortsat den mest afgørende faktor for shippingmarkederne
Situationen i Hormuz er fortsat den dominerende faktor for prissætningen på tværs af tank-, LPG- og produktsegmenterne. Kun omkring 1,5 millioner tønder pr. dag passerer gennem strædet mod normalt omkring 20 millioner tønder pr. dag. For investorer er det afgørende at skelne mellem politiske signaler og operationel virkelighed: Selv om våbenhvilen har mindsket risikoen for decideret militær optrapning, står den fysiske lukning ved magt, og effekten på markedet er nogenlunde lige så drastisk.

En genåbning som resultat af forhandlinger vil frigive en del længe efterspurgt tonnage, men samtidig medføre nye prissætninger, når skibene bevæger sig fra Atlanten tilbage til Golfen. Et sammenbrud i forhandlingerne vil fastholde de nuværende pressede forhold hen over sommeren og opretholde de høje risikotillæg, der for tiden følger fragtrater, forsikring og råvarepriser. På længere sigt kan skader på infrastrukturen efter flere ugers angreb – herunder på Irans South Pars-anlæg og Saudi-Arabiens Jubail-kompleks – forsinke en genopretning af eksporten, selv efter en formel normalisering af passage i strædet.

UAE forlader OPEC
I slutningen af april meddelte De Forenede Arabiske Emirater, at de vil forlade OPEC/OPEC+ den 1. maj med henvisning til nationale interesser og ønsket om at imødekomme markedets efterspørgsel. Beslutningen følger voksende spændinger, da landet har investeret massivt i at øge produktionskapaciteten til 5,0 millioner tønder pr. dag inden 2027, hvilket ligger betydeligt over den nuværende kvote på 3,447 millioner tønder pr. dag.

Beslutningen forventes med tiden at medføre højere olieproduktion og større eksportvolumen. Den kan også udløse spekulation om, hvorvidt andre medlemmer vil genoverveje deres deltagelse. Samlet set vurderes dette at være positivt for efterspørgslen efter tanktonnage på kort til mellemlang sigt, i takt med at mere olie produceres og transporteres til globale markeder.