USA-Iran-aftalen udgør begyndelsen på en normaliseringsproces – ikke afslutningen. De strukturelle ændringer i de globale råoliestrømme forventes derfor at gavne efterspørgslen på tankskibe længe efter Hormuzstrædets genåbning

Den største omlægning af den globale råoliehandel i moderne tid går ind i en ny fase
Det aftalememorandum, som USA og Iran underskrev den 18. juni, er den hidtil mest realistiske vej mod en genåbning af Hormuzstrædet, siden konflikten begyndte. Oliemarkedet reagerede hurtigt, og Brent-råolie faldt ved udgangen af juni til omkring USD 71 pr. tønde og nåede dermed tilbage på niveauet før konflikten. Tankmarkedet er dog allerede grundlæggende forandret efter fire måneders omfattende forstyrrelser. Saudi-Arabien har omlagt eksporten af råolie via øst/vest-rørledningen til Rødehavshavnen Yanbu, hvor Det Internationale Energiagentur (IEA) oplyser, at lastningerne steg fra omkring 2 mio. tønder om dagen før konflikten til mere end 5 mio. tønder om dagen i begyndelsen af juni. Samtidig øgede De Forenede Arabiske Emirater eksporten via Fujairah, der går uden om Hormuzstrædet ved hjælp af Habshan-Fujairah-rørledningen.

Ifølge IEA steg den samlede amerikanske eksport af råolie og olieprodukter til rekordhøje 13,1 mio. tønder om dagen i maj – næsten 25% højere end året før. Også eksporten fra Brasilien og Venezuela er steget markant. Disse alternative forsyningsruter medfører længere sejladser og flere ton-mil pr. transporteret tønde olie. Derfor lå indtjeningen i tanksegmentet fortsat på omkring USD 66.000 pr. dag ved udgangen af juni – omtrent tre gange højere end det langsigtede gennemsnit – selv nu, hvor Hormuzstrædet gradvist genåbnes.

Genopbygning af lagre – ikke fragtrater – bliver den vigtigste faktor i andet halvår af 2026
For investorer er det vigtigste spørgsmål, hvad der herfra sker. Ifølge IEA er de offentlige olielagre i OECD-landene faldet til det laveste niveau siden december 1990, mens de kendte globale olielagre siden konfliktens begyndelse i gennemsnit er svundet med 3,8 mio. tønder om dagen. Genopbygning af disse lagre vil kræve vedvarende søtransport af råolie i de kommende måneder, samtidig med at produktionen i Golfen gradvist vender tilbage.

Clarksons oplyser, at antallet af bestillinger på nye VLCC-skibe i 2026 er nået op på 143 – det højeste årlige niveau siden 1973. Det afspejler en forventning på markedet om, at den stærke efterspørgsel vil fortsætte. IEA’s første prognose for balancen i 2027 tyder på en stigning i udbuddet på omkring 8 mio. tønder om dagen, hvilket på længere sigt kan reducere behovet for lange transporter målt i ton-mil, men på kort sigt skaber genopbygningen af olielagrene et solidt fundament under indtjeningen på tankmarkedet.

Det afgørende spørgsmål er ikke længere, hvor højt fragtraterne kan stige, men hvor lang tid normaliseringen vil tage. Alt tyder på, at processen vil strække sig over måneder – måske kvartaler – og ikke uger.