Et kort overblik over de seneste begivenheder

Konflikten mellem Iran og Israel er en langvarig og kompleks geopolitisk strid, præget af dybe ideologiske, strategiske og regionale modsætninger. Spændingerne steg markant, efter at Israel gennemførte et luftangreb mod Iran for at svække landets atomprogram.

• 13. juni 2025: Israel udførte luftangreb mod iranske missil- og atominstallationer, hvor højtstående IRGC-kommandører og atomforskere angiveligt blev dræbt.
• 13.–16. juni: Iran affyrede over 400 ballistiske missiler og hundredvis af droner mod en række israelske byer, bl.a. Tel Aviv, hvilket medførte civile og militære tab samt store skader på infrastruktur.
• 22. juni: USA gennemførte deres første direkte angreb på iranske atomanlæg.
• 22. juni: Irans parlament stemte for potentielt at lukke Hormuz-strædet – en vigtig transitrute for ca. 20% af verdens olie. Selv om dette er en eskalering af konflikten, vurderes en reel lukning som usandsynlig på grund af Irans økonomiske afhængighed af strædet og behovet for godkendelse fra det øverste nationale sikkerhedsråd.
• 23. juni: Iran gengældte de amerikanske angreb ved at affyre missiler mod en amerikansk base i Qatar.
• 24. juni: USA’s præsident Trump fremmæglede en foreløbig våbenhvile mellem Iran og Israel. Dog meldtes der allerede få timer senere om brud på aftalen. Israel meldte om nye iranske missilangreb og svarede igen med målrettede luftangreb nær Teheran. Trump advarede offentligt Israel: Do not drop those bombs.

Hvordan har dette påvirket shippingmarkedet?
Situationen har skabt usikkerhed på handelsruter i Mellemøsten – især gennem Hormuz-strædet. Den stigende geopolitiske fare har ført til svingende oliepriser, og udbredte signalforstyrrelser har ramt over 1.000 handelsskibe i området. Forstyrrelse med støjsender blev oprindelig brugt til militære formål, men udgør nu et voksende problem for den kommercielle skibsfart.

I alt har disse forhold fået krigsrisikopræmierne til at stige, skabt logistiske udfordringer og reduceret effektiviteten i handlen. Flere rederier undgår nu området, hvilket fører til længere sejladser. Resultatet er blevet højere indtjening for operatørerne – især inden for Suezmax- og VLCC-segmenterne.

Tankskibe:
Ca. 25% af verdens olie- og produktforsyning passerer gennem Den Persiske Golf. Efterhånden som rederier omdirigerer fartøjer, mindskes skibsudbuddet, og længere rejsetider presser raterne op. Højere risikopræmier og ændrede handelsmønstre forventes at presse tankindtjeningen opad på kort sigt.

Gas:
Mellemøsten står for cirka 40% af verdens LPG-eksport (VLGC) og over 20% af LNG-fragten. Spændingerne har fået risikopræmierne til at stige, og nogle rederier undgår regionen, hvilket strammer tonnageudbuddet, øger arbitragemulighederne og driver fragtraterne op – både for LPG og LNG.

PCTC:
Mellemøsten er primært et importmarked for biltransportskib og ikke noget større eksportområde. Alligevel påvirker ruteforstyrrelser og havnekonflikter effektiviteten negativt og reducerer skibsudbuddet. Derudover kan færre transitter gennem Suezkanalen medføre omdirigering via Kap Det Gode Håb, hvilket potentielt kan understøtte højere rater på PCTC-markedet. Selvom virkningen her er begrænset i forhold til for tank- og gastankskibe, kan de aktuelle forhold bidrage til højere rater og større indtjening på kort sigt.

Hvad skal vi forvente nu?
Selvom Iran truer med at lukke Hormuz-strædet, vurderes en længerevarende lukning som usandsynlig – især på grund af landets egen afhængighed af olieeksport til bl.a. Kina. Men selv midlertidige forstyrrelser kan påvirke hele regionens eksport og tvinge fragten ud på længere og dyrere ruter.

Ved yderligere eskalering må vi forvente mindsket udbud, højere risikopræmier og stigende spotrater, hvilket samlet kan løfte indtjeningen inden for flere skibssegmenter. Vi følger fortsat udviklingen tæt og vurderer løbende, hvordan situationen påvirker markedet.