Markedets fokus på Iran har i høj grad drejet sig om militær optrapning og risikoen omkring Hormuzstrædet, men den mest relevante forsyningsrisiko er i stigende grad intern. Iran fremstiller i øjeblikket tæt på 5 mio. tønder råolie og andre petroleumsprodukter dagligt – et af de højeste niveauer i årtier – men denne stabilitet er skrøbelig. USA har for nylig sendt nye flådestyrker til Mellemøsten som signal om, at militære indgreb fortsat er mulige, men historisk set har de mest alvorlige forstyrrelser i iransk olieproduktion været forårsaget af arbejdsnedlæggelser snarere end angreb udefra.

Sandsynligheden for strejker er lille, men den afledte risiko stor
Selvom der er slået ned på protesterne i landet, og staten fortsat har grebet om de vigtigste olieområder, er de underliggende økonomiske vanskeligheder ikke løst, og risikoen for uro i oliesektoren består. Større strejker virker usandsynlige på kort sigt, men selv delvise forstyrrelser vil have betydning med Irans høje produktionsniveau. For tankmarkedet udgør dette en usandsynlig, men i givet fald alvorlig risiko: En pludselig afbrydelse i forsyningen vil mindske udbuddet af tilgængelig råolie, forlænge sejlruterne i form af omdirigering og erstatningskøb samt sætte en streg under den strukturelle betydning af de geopolitiske risici, der gavner udnyttelsen af tankflåden.