Ammoniak forstærker endnu en gang sin position som et foretrukket grønt brændstof, og to nyheder fra denne uge sætter en ny streg under den stadig stigende tillid på området.
Seks japanske selskaber – deriblandt shippinggiganten MOL – har indgået en aftale med den indiske ACME Group om mulig fremtidig investering i et større grønt ammoniakprojekt i Indien. Anlægget skal i givet fald producere 400.000 ton grøn ammoniak årligt inden 2030, og produktet skal efter planen finde anvendelse inden for fremstilling af energi og gødning – samt ikke mindst shipping.
Samtidig har MOL indgået et samarbejde med belgiske CMB.Tech om medejerskab og drift af ni ammoniakdrevne skibe – de første af typen inden for Capesize bulker- og kemikalietanksegmenterne. Fartøjerne forventes leveret mellem 2026 og 2029, og flerårige charterkontrakter er allerede på plads.
En alternativ energikilde med stærk fremdrift
Begge disse udviklinger sender et klart signal: Industrien og shippingsektoren positionerer sig aktivt med henblik på en fremtid med grøn ammoniak som brændstof. Det er med til at udbygge værdikæden for stoffet og bekræfter soliditeten i den første række investeringer på området.
European Maritime Finance er allerede aktive inden for denne udvikling ved ejerskabet af tre Very Large Ammonia Carriers, og vi imødeser fremgang inden for både infrastruktur og tonnage, i takt med at energiomstillingen tager fart.
Kilde: Tradewinds
CVR 39635631
+45 55 55 70 00
info@maritimefinance.dk
European Maritime Finance A/S has an AIFM (Alternative Investment Fund Managers) license and is regulated by the Danish Financial Supervisory Authority.
REG 23327
Kongens Nytorv 8, 4th floor,
1050 Copenhagen,
Denmark
Lausanne
Rue du lion d’Or 6,
1003 Lausanne
Switzerland
Zug
Blegi 3,
CH-6343 Risch-Rotkreuz
Switzerland